Velkommen til Give Camping

Give campingplads er det perfekte udgangspunkt for nogle af Danmarks bedste turist attraktioner såsom Legoland, Givskud zoo, Lalandia og Økolariet.

Give camping ligger i det område af Danmark, hvor Gorm den Gamle omkring år 935 lod opføre en runesten til minde om hans kone Thyra Danebod, og hvem ved, måske har sønnen Harald Blåtand, som knægt, øvet sig i sværdkamp der hvor vores friluftsbad nu ligger.

Give campingplads er, udover at være et åndehul med de bedste attraktioner i baghaven, en base med gode muligheder for afslapning og aktivitet. Det vi ser er, at både børn og voksne nyder vores store opvarmede friluftsbad (læs mere om Poolområdet her) og det er sjældent at andre aktiviteter såsom boldbaner, beachvolleybane, minigolf, petanque baner, tennisbaner, bordtennis, bordfodbold, hoppepude, trampoliner, rutschebaner, dart og Mooncars ligger øde hen.

I campingpladsens cafeteria, som også ligger i hovedbygningen, er der plads til 100 spisende gæster. Cafeteriet har direkte udgang til poolområdet, hvor man kan sidde på terrassen og nyde kokkens skønne mad.

Har du børn er campingpladsen er ikke større, end de mindste børn nemt kan finde rundt. Både store og små børn finder hurtigt deres legekammerater, enten på hoppepuden ved legepladsen, i friluftsbadet, på en mooncar eller bare på “vejen”. Give by ligger kun 5 minutters gang fra campingpladsen, som iøvrigt har den skønneste skov som baghave.